Finansforbundets medlemmer kommer hurtigt i beskæftigelse med korte, koncentrerede kursusforløb

I samarbejde med andre organisationer og mindre virksomheder tilbyder Finansforbundet deres medlemmer et bredt, kvalificeret udbud af kurser og uddannelser. Og med stor succes – for det brede udbud er nødvendigt, når man som Finansforbundet organiserer og varetager interesser fra hele paletten af medarbejdere inden for den finansielle sektor. Fra rengøringsassistenten i filialen til dealeren i hovedsædet.

Op mod 70% skifter sektor

Finansforbundet tilbyder deres medlemmer målrettede servicetilbud, så de både får og oplever en værditilvækst gennem medlemskabet. Særligt kompetenceudvikling gennem kortere kursusforløb og uddannelse sættes højt.

”Blandt vores ledige medlemmer er det 30-35%, der får nyt arbejde inden for samme sektor som tidligere – resten finder jobs i andre sektorer”, fortæller Morten Knudsen Stick, arbejdsmarkedskonsulent hos Finansforbundet. ”Når medlemmerne skal videre i deres karriere, og skifter stilling fra bankverdenen til andre områder, kræver det enten nye kompetencer eller opkvalificering af de eksisterende. Der er det vores opgave at hjælpe dem videre med de rette kompetencer og skabe det bedste arbejdsliv”.

Målrettet indsats nedbringer ledigheden

Finansforbundet arbejder generelt meget målrettet med servicetilbud, der bringer deres ledige medlemmer hurtigt videre i arbejde. De skal både opleve og få en værditilvækst gennem deres medlemskab – og dette sikres bl.a. igennem det brede udvalg af kurser og uddannelse.

”Vi har erfaring med, at det giver stor værdi og effekt for medlemmerne med en målrettet indsats tidligt i forløbet. Vi kan se, at de kommer rigtig hurtigt i beskæftigelse igen, bl.a. fordi de får udvidet deres kompetencer”, siger Morgen Stick Knudsen.

Finansforbundet kan generelt prale af deres lave ledighed pga. den tidlige, målrettede indsats med gratis kursusforløb for medlemmerne.

Vi ved, hvad vi får

I samarbejde med Bosholdt ApS skræddersys kurserne til medlemmernes behov. Der er sat stort fokus på, at kurserne skal bringe medlemmerne videre i deres forløb og således også tættere på et arbejdsmarked, der stiller høje krav til medarbejderes IT-kompetencer.

”Vi er meget tilfredse med de kurser, som Bosholdt afholder for os. Vi har en god dialog omkring hvilket behov kurserne skal imødekomme, og hvordan vi sammensætter en agenda, der løfter medlemmernes kompetencer til et nyt niveau”, siger Morten Knudsen Stick og fortsætter:

”Hos Bosholdt møder vi stor fleksibilitet ift. kompetenceniveau, forventninger, agendaer og undervisere. Det giver os en tryghed. Vi ved, hvad vi får, når vi lader Bosholdt stå for vores kurser. Vores medlemmer er glade og får konkret værdi ud af det”.

Mest populære kurser

Ligesom på resten af landets arbejdspladser sættes kompetencer inden for Excel særlig højt for medarbejdere – også i den finansielle verden, hvorfor kurser i Excel på både grundlæggende og videregående niveau er særligt populære.

Ligeledes er Bogføring & Regnskabsforståelse et eftertragtet kursus blandt medlemmerne. På bare 5 dage får deltagerne en allround indføring i den teoretiske og praktiske baggrund for regnskabets opbygning – herunder også brugen af Excel på grundlæggende niveau til udtræk og analyser samt brug af E-conomic.

Finansforbundet sætter desuden fokus på det digitale netværk og brugen af LinkedIn. På disse kurser får deltagerne en rundvisning i de forskellige funktioner på den digitale platform samt en introduktion til, hvordan LinkedIn kan anvendes til at udvide og vedligeholde det faglige netværk.

Om Finansforbundet

Finansforbundet organiserer medarbejdere i banker, sparekasser, realkreditinstitutter, børsmæglerselskaber, leasing- og finansieringsselskaber, finanssektorens edb-centraler samt de virksomheder, som sektoren ejer i fællesskab. Finansforbundet er et fagforbund for alle ansatte i den finansielle sektor. Forbundet organiserer hele paletten af medarbejdere og forhandler overenskomster, rådgiver medlemmer og udbyder kurser, uddannelse og medlemstilbud af forskellige art.

Læs mere om Finansforbundet: https://www.finansforbundet.dk/da/OmFinansforbundet/Sider/default.aspx

Om Bosholdt

Bosholdt har i knapt 20 år uddannet og hjulpet kursusdeltagere i hele landet med at optimere og effektivisere daglige arbejdsprocesser. Hos Bosholdt er vi specialiserede i at løfte deltageres kompetencer til et endnu højere niveau inden for Microsoft Office. Vores metoder læner sig op ad filosofien om, at mennesker lærer på forskellige måder. Dette er vores udgangspunkt, når vi forbereder undervisning, men særligt også i mødet med hver enkelt kursusdeltager.

Læs mere om Bosholdt: https://bosholdt.dk/om-bosholdt/